mail@antoniversen.com +4522343405

Inden jeg åbner øjnene

 
 

Inden jeg åbner øjnene

af Anton Iversen

Jeg har endnu ikke åbnet øjnene, da jeg svagt hører lyden af skraldebilen nede på gaden. Nogle mænd råber til hinanden, på et sprog jeg normalt forstår, men som nu fremstår uforståeligt og aggressivt. Jeg hører lyden af den mekaniske arm bagpå skraldebilen. Den løfter skraldespanden og tvinger skraldet ned i den uendelige spiral af tilintetgørelse. Det larmer. Det er mit skrald. Madrester, emballager og flasker vælter ud. Jeg hader denne lyd, af flaskerne der knuses. Det minder mig om, hvordan intet bliver glemt. Alt bliver snart ført frem i lyset og skal igen se dagen lys. Jeg bliver trist. Jeg kan ikke lide at blive mindet om enden på det hele. For jeg drikker, og jeg kan lide det. Jeg drikker af livets store flaske, og jeg ved at en dag, mens jeg ligger og sover mest fredeligt, vil jeg blive opsøgt af denne gruppe mænd. De vil råbe aggressive og uforstående ord til hinanden og knuse min livets flaske. Insisterende vil fangearmen bag på skraldebilen banke bunden i vejret på mig, til jeg ikke længere eksisterer. Som et rådnet æbleskrog er jeg tømt for liv. Ligegyldigt hvor flot, farvefyldt, stort eller smagfuldt dette æble var i går, er det nu spist og forvandlet til skrald. Det skal fjernes fra verden, og det skal gøres inden folk er stået op og kan se det. Naboerne gør deres bedste for ikke at lytte, mens disse mystiske mænd knuser mig og køre mig bort. Først da skraldebilen er helt væk, kan de trykt åbne øjnende.